|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Annonce:


Gode råd om mad hygiejne
Opvarmning

For at bakterier i maden skal dø, er hovedreglen, at mad med kød, fjerkræ, fisk og æg skal gennemvarmes, så temperaturen når op på mindst 75º C.

Du skal også huske at komme krydderier i maden, mens maden varmes - ikke bagefter. På den måde sikrer du, at eventuelle bakterier i krydderierne bliver dræbt.

Hvornår er forskellige madvarer gennemvarme?

* Fisk er gennemvarmet, når fiskekødet er fast og ikke mere har gennemsigtig glans.

* Fjerkræ skal altid gennemsteges. Fjærkræ er gennemstegt, når kødsaften er klar, og når kødet ikke længere er lyserødt indeni.

* Hakket kød og kød i terninger eller strimler (alle kødtyper), skal altid gennemsteges (mindst 75°C). Kødet er gennemstegt, når kødsaften er klar, og kødet ikke er lyserødt indeni.

* Hele okse-, svine- og lammekødstykker, som f.eks. oksestege eller flæskestege, indeholder som regel kun bakterier på overfladen og må derfor godt være rosa eller røde indeni, når de er stegt. Du kan tjekke temperaturen med et stegetermometer. Hele kødstykker behøver kun at blive varmet op til 60°C i centrum.

* Æg er gennemvarmet, når både blomme og hvide er helt stivnet. Når du laver hårdkogte æg, bager kager med rå æg i eller gennemsteger fars med rå æg i, bliver æggene automatisk tilstrækkeligt gennemvarmede.

Køling

Letfordærvelige madvarer som æg, kød, pålæg, middagsrester og mælk skal opbevares i køleskab ved højst 5°C. Hakket kød og fersk fisk skal altid opbevares i køleskab og anvendes samme dag, som det er købt, med mindre det fryses ned.

Letfordærvelige fødevarer skal i køleskab hurtigst muligt. Er der rester efter den varme mad, skal de stilles i køleskab, så snart de er dampet af. Store portioner bør deles i mindre for at sikre en hurtigere afkøling.

Frosne fødevarer skal optøs i køleskabet. Læg de frosne fødevarer i en skål, så de ikke drypper ned på fødevarerne på hylden under.

Undgå at sprede bakterier

Hovedregel: Hold forskellige madvarer adskilt.

For at undgå at bakterier spredes, er det vigtigt, at du holder madvarerne adskilt, når du opbevarer og tilbereder dem. Når du tilbereder kød, fjerkræ, fisk eller æg, skal du holde det adskilt fra andre råvarer, og du skal være omhyggelig med hygiejnen. F.eks. skal du undgå at overføre bakterier fra en rå kylling til grøn salat via hænder, kniv og/eller skærebræt.

Nedenfor er en række råd, som skal overholdes, hvis bakteriespredning skal undgås:

* Vask hænderne straks, efter at du har rørt råt kød/fjerkræ eller slået et råt æg ud, så du ikke spreder bakterier fra kødet/skallen over på andre madvarer .

* Brug altid forskellige skærebrætter, knive og skeer til de forskellige madvarer. Et skærebræt, en skål/tallerken eller en kniv, som har været brugt til råt kød/fjerkræ/fisk eller til rå æg, skal vaskes grundigt med varmt vand og opvaskemiddel, skoldes med kogende vand eller vaskes i opvaskemaskine, inden de bruges til andre madvarer.

* Tør straks op, og vask grundigt, hvis du spilder rå æg eller kødsaft på bordet. Tør op med et stykke køkkenrulle, der kan smides ud. Hvis du bruger en karklud, skal den straks skylles og dernæst straks smides til vask (kogevask).

* Smid straks emballage i skraldespanden: Tom emballage fra råt kød/fjerkræ/fisk eller skaller fra rå æg smides ud med det samme.

* Brug altid en ren ske, når du smager på mad. Skeen skal vaskes af, inden du bruger den igen, så der ikke kommer bakterier fra munden ned i maden.









Kategorier på sider:

Gode råd om mad hygiejne Madlavning diverse Online opskrifter Gode kostråd Madleksikon Gode råd om mad Kampagnetilbud Slankeprodukter Gode råd om lav energi madlavning Køkkenmaskiner Ovne Mad og drikke Delikatesser Spise Undgå madspild Spise ude Chokolade Kogeplader
 
 
 Du er her: Spisehus - Mad og drikke Spisehus - - Hvad er Spisehus en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.